

Som bosiddende i Storbritannien beskattes de mest almindelige indkomsttyper som følger: Lønmodtagere
Lønindkomst beskattes med de almindelige indkomstskattesatser. Arbejdstagerens samlede sociale bidrag på løn udgør typisk ca. 11 % af bruttolønnen op til 770 GBP pr. uge. Der kan ikke opnås fradrag for betalte sociale bidrag.
Pensionsmodtagere
I medfør af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien har Danmark typisk ret til at beskatte pensionsopsparinger placeret i Danmark. Det betyder reelt, at beskatningsniveauet typisk vil være det samme som ved forbliven i Danmark. Der findes dog visse begrænsede muligheder for at reducere beskatningen.
Kapitalavancer
Skattepligtige kapitalavancer beskattes med en sats svarende til den skattepligtiges marginalskat. Kapitalavancen tillægges den skattepligtige indkomst, hvorefter skattesatsen for kapitalavancen findes. Medfører den skattepligtige indkomst, inkl. kapitalavancer således at der skal betales topskat, skal der betales topskat af hele kapitalavancen.
Ejendomsavancer på beboelsesejendomme som har været brugt som primær bolig er normalt skattefri i Storbritannien.
For personer med status som resident, but not domiciled, er kapitalavancer ofte skattefrie.
Renteudgifter og -indtægter
Renteindtægter beskattes som udgangspunkt med en skattesats på 20 %. For personer der betaler topskat udgør skattesatsen dog 40 %.
For personer med status som resident, but not domiciled, er renteindtægter ofte skattefrie.
Udbytter
Udbytter beskattes som udgangspunkt med en skattesats på 10 %. For personer der betaler topskat udgør skattesatsen dog 32,5 %.
For personer med status som resident, but not domiciled, er renteindtægter ofte skattefrie.
Inwema august 2008 Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|